Nyhedsbrev - Juni 2025

Efter endnu en fed floorballsæson så nærmer sommerferien og sommerpausen sig. Vi vil gerne takke alle vores samarbejdspartnere og klubber samt alle vores kunder for en fed sæson og tak fordi I vælger os i Floorballcentret 😁❤️👏🏻

Floorballcentret nyhedsbrev

FLOORBALLCENTRET ØNSKER ALLE EN GOD SOMMER ☀️ 

Nu er det sommer, sæsonen er slut og vi vil gerne takke alle kunder, samarbejdsklubber, venner af huset og andet godt folk - tusind tak for en god sæson💙❤️👏🏻 

Allerede nu kan I som klubber begynde at planlægge næste sæson sammen med os, så I er top klar fra sæsonstart! Det kan være opdatering af klubshops, booke klubaften, tilføje nyt klubmerchandise eller lignende! 

NY BUTIK PÅ HVIDOVREVEJ 3 (STADIG I RØDOVRE)

I denne sæson havde vi jo den helt store flytning. Floorballcentret er rykket ind i nye lækre lokaler og vi glæder os meget til at vise den nye butik rigtig frem efter sommeren når vi er kommet 100% på plads! 🤩 

Vi er ikke flyttet så langt, blot 90 meter fra den gamle butik, men det er nye flotte lokaler og et vildere tryk-setup, så vi kan servicere jer endnu bedre. 

Billede af facaden til den nye butik på Hvidovrevej 3, 2610 Rødovre

BUTIKKEN HOLDER SOMMERFERIE LUKKET I UGE 30

Vi holder sommerferielukket i butikken fra man d. 21. juli til og med søn d. 27. juli.

🛒 Webshoppen har åbent hele sommeren på www.floorballcentret.dk
📦 Vi sender løbende ordrer, men der kan være lidt længere leveringstid end normalt.

Skal du bruge noget akut, eller vil du gerne aftale et tidspunkt for afhentning i butikken, så skriv til os på 📧 [email protected] eller ring på 📞 27 12 02 68.

Tak for forståelsen – og rigtig god sommer! ☀️

STOR SOM LILLE - FÅ ET UFORPLIGTENDE TILBUD PÅ ET KLUBSAMARBEJDE MED FLOORBALLCENTRET OG NYD AF DE MANGE FORDELE ✌🏻

Har din klub ikke allerede en klubsamarbejdsaftale med os, så tøv ikke med at kontakte os! 

Vi kan klare alt fra attraktive tøj- og udstyrsaftaler - til opstartssæts/startpakker og skoleforløbspakker! 

Så er I en ny forening, et motionshold eller en stor etableret klub - så kan vi altid hjælpe! Vi kan skræddersy aftaler og et højt serviceniveau tilbyder vi altid uanset om I er en stor eller lille kunde. 

Få en klubshop på vores hjemmeside og lad os hjælpe jer med styring på fx kamptøj til jeres medlemmer eller hvis I ønsker at lave klubmerchandise så kan vi tage styring på det hele. 

Så kontakt os endelig og få en uforpligtende snak om hvad vi kan gøre for jer! 🤩

Er din klub en af de få som endnu ikke har en klubshop hos Floorballcentret så tøv endelig ikke med at kontakte os.

HOLD ØJE PÅ VORES SOCIALE MEDIER 😍

Produktnyheder, nyheder fra butikken og andet sjovt vi laver, kommer altid først på vores sociale medier. Så følger du os ikke allerede så er det bare med at finde os på Facebook og Instagram @floorballcentret. 

FEDE SOMMERCAMPS I DANMARK: 

⚫️ Greve Sommer Camp 2025 ⚫️

Greve Sommer Camp er for drenge og piger i alderen 7-13 år +/-

Her gælder det om at vi spiller en masse floorball, laver nogle floorball relaterede lege, hvor af nogle godt kan være lidt skøre, her gælder det bare om at have det sjovt.

Alle kan være med, også selvom at du aldrig har prøvet det før.

Vi har udstyr som man kan låne, så det eneste man skal medbringe er noget indendørstøj, indendørssko, en madpakke samt lidt snack til pauserne, og så en fyldt drikkedunk.

Vi deler os op i to aldersgrupper - der kommer mere info når vi nærmer os dagen.

🔵🔴 Hørning Sommer-Floorballskole 🔵🔴

Hørning Floorball inviterer til tre dage med sjov og udfordrende floorball, for både nye og erfarne spillere. Floorballskolen er for børn på årgangene 2014 - 2010 (cirka).

Floorballskolen holdes mandag den 4. august til onsdag den 6. august, alle dage kl. 09.00 - 15.00, med mulighed for aflevering fra 08.30 og afhentning indtil 15.30. Floorballskolen holdes i Hørning Idrætscenter Toftevej 53, 8362 Hørning.

Du får:

· Tre dage fyldt med floorball, tilpasset dit niveau

· Nogle super hyggelige dage sammen med jævnaldrende drenge og piger, der også synes det er fedt at spille floorball

VI SES TIL RUNGSTED CUP DEN 29 AUGUST 😎✌🏻

Vi vil igen i år være til Rungsted cup i start september med vores store trailer hvor du kan købe nyt lækkert floorballgear og få tunet dine stave så de står skarpt til den nye sæson - du kan bl.a. få skiftet blad ✌🏻 (der er mange spændende nye blade på vej 🤩). 

Er dit hold ikke tilmeldt Rungsted cup endnu, så er det ved at være på tide - se mere på: https://www.procup.se/cup/38299.htm

Et billede fra vores showrooms trailer til Rungsted Cup

Nu er der ikke så meget andet, end at ønske jer alle en god sommer og så glæder vi os til at se jer i den nye sæson! 🌴🌞